Ænder og fugle i og omkring Søerne i København.

Blishønen | Canadagås | Den sorte svane | Fiskehejren | Grønbenet Rørhøne | Gråanden | Grågåsen | Hvinanden | Hættemågen | Knarand | Skarven
Skeand | Stormmågen | Stor Skallesluger | Svanen | Svartbag | Sølvmågen | Taffelanden | Toppet Skallesluger | Toppet lappedykker | Troldanden |

   Startsiden  -      Fugleinfo

Der er et enormt liv af ænder og fugle i og omkring Søerne i København, som giver mange gode oplevelser. Jeg vil her prøve at vise billeder af de ænder og fugle, som det er lykkedes at "fange", og give en lille beskivelse af dem.

Oplysningerne om fuglene og ænderne, har jeg fra Politikens Fugleguide af Tommy Dybbro, og fra Nordens Fugle af Benny Génsbøl.



Svanen  Tilbage til start


Svanen, Danmarks nationalfugl.
Knopsvanen er den mest kendte og eneste ynglende svaneart i Danmark. Orangerødt næb og sort knop ved roden af overnæbet og sort trekantet parti foran øjet. Knoppen er større hos hanne end hos hunnen. Den svømmer ofte med halsen bøjet i S-form. Tung flugt, hvorunder vingerne frembringer en høj, hvinende lyd. Udstøder lavmælte, knortende og gryntende lyde. En almindelig dansk ynglefugl i søer og ved kyster.

Der findes rigtig mange svaner i de 5 bassiner, som de 3 søer, Sankt Jørgens Sø (2), Peblingesøen og Sortedamssøen (2) er delt op i. De fleste findes i den sidste Sortedamssø oppe ved Østerbrogade, særligt om vinteren er der mange.


Her er hele svanefamilien.

I reden umiddelbart efter, at ungerne er udklækkede.

Billederne herover viser et svanepar, som findes i den første Sankt Jørgens Sø, og som ikke tillader andre svaner at komme i nærheden af den eller den anden Sankt Jørgens Sø.
Se en "Polsk Svane"    

Den sorte svanen  Tilbage til start

Den sorte svane stammer oprindelig fra Australien og Tasmanien, hvor den holdt til i de forskellige indsøer.

Senere er den blevet indført til den øvrige del af verden og også Danmark, hvor den er blevet en almindelig parkfugl.


Den sorte svane.

Selvom den ikke er en almindelig vild ynglefugl i Danmark, så er det dog lykkedes at få et billede af den fra Sortedamssøen, hvor den holdt til i det meget tidlige forår.

Det er formentlig en ungfugl, der er sluppet bort fra Tivoli, hvor der er et par i Tivoli-søen, som hvert år får et kuld unger. Den forsvandt da også efter et par måneder.


Her er den sorte svane med unger i Tivoli-søen.

Og her fortsat i Tivoli-søen, hvor unger svømmer rundt.

Her er et par billeder fra søen i Tivoli, hvor vi kan se den sorte svane og dens unger.



Gråanden  Tilbage til start


Her er et typisk par (april 2006)
Gråanden er langt den almindeligste svømmeand i Danmark, både som ynglefugl og som træk- og vintergæst.

Som supplement til den vilde bestand foregår der i jagtligt øjemed en betydelig udsætning af opdrættede gråænder.

Der er gennem tiderne også sket en opblanding med tamme og halvtamme parkænder, hvorfor nogle er mere eller mindre hvidbrogede og mørke i fjerdragten.

Som andre svømmeænder holder den oftest til på ganske lavt vand, hvor den søger føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller "stå på hovedet" for at nå bunden med næbbet. Den yngler ved søer, moser, mergelgrave, tørvegrave og hvor der er lidt vand.



Her er en typisk gråand hun med sine ællinger.

Og en hun, men mere sort og med en hvid plet på brystet.

Her på disse billeder af hun-gråænder og deres ællinger ser vi tydeligt, hvor stor forskel der kan være i fjerdragten.
Se forskellige typer gråænder    



Skeanden  Tilbage til start


Skeanden, der er en fåtallig ynglefugl i Danmark findes ved lavvandede søer og fjorde med rigelig vegatation, samt (mere udsædvanligt) på strandenge med vandhuller.

Bestanden er vurderet til kun 650-750 par i 1988. De fleste ynglepladser ligger på øerne, særlig i den sydlige del, Sønderjylland, Vestjylland og Limfjordsområdet.

I Trækketiderne forekommer skeanden meget hyppigere - mest i lavvandede fjorde. Den kan da ses mange steder i landet, talrigest i Sydsjælland, Vadehavet, de vestjyske fjorde og Vejlerne.


Her er et par skeænder. (foto jan. 2001)

Efter sigende skulle der også komme skeænder i Københavns Søer om vinteren, men først i år (januar 2001) lykkedes det os at se et par. Vi har ellers kigget meget de sidste 5 år, men er glade for, at det endelig lykkedes.

Arten er let at kende pga. sit lange, brede og skeformede næb. Desuden er hannen meget karakteristisk i sin pragtdragt (dec.-maj.). Specielt markerer fuglens rødbrune kropsside sig i kontrast til det hvide bryst. I juni-aug. ligner hannen i sin eclipsedragt hunnen, og i sep.-dec. bærer hannen en overgangsdragt, der er en afbleget udgave af pragtdragten.


Andrikken, hvor det brede næb og pragtdragten ses tydeligt.
(foto jan. 2001)

Her er hunnen, hvor vi også kan se det brede næb.
(foto jan. 2001)

De ynglende fugle ses mest parvis fouragerende på lavt vand nær ynglepladsen i perioden inden æglægningen. De optræder da let synligt på den åbne vandflade. Sener, når hunnen fører ungerne, skjuler fuglene sig ofte i vegatationen.

Det specielt udformede næb bruges fortrinsvis til at si forskellige smådyr fra vandet (f.eks. dafnier). Tager dog også diverse frø og i mindre grad grønne planter. Føden søges i overfladen eller svømmende med hoved og hals under vandet eller med enden i vejret.



Knaranden  Tilbage til start


Knaranden er en fåtallig fugl i Danmark. Den breder sig i disse år nordover og dukker som ynglefugl op på stadigt flere lokaliterer - særlig i den sydelige del af landet. Arten foretrækker som yngleplads næringsrige, lavvandede såer med kraftig bredvegetation og gerne med banker og øer.
Knaranden - (foto april 2006)

Foruden på ynglepladserne optræder knaranden på træk i småflokke og ses indimellem blandt de halvtamme gråænder i parker og havne. Efter sigende skulle der også komme knarænder i Københavns Søer om efteråret og vinteren, men vi har aldrig observeret nogen før i dette efterår (november 2004).


Den finmønstret dragt og hovedform ses tydeligt.
(foto marts 2006)

Knaranden på land, hvor vi rigtig kan se hele den flotte fjerdragt.
(foto marts 2006)

Knaranden er noget mindre end gråanden - 51 cm - Hannen i pragtdragt (okt.- maj) er en beskedent farvet grå and med sort haleparti og hvid kant ved vingen. Desuden er de mellemste armdækfjer rødbrune. Hunnen ligner en lille gråand, men har mere kantet hoved og mindre næb. Dragten er også mere grå og som helhed mørkere og mindre plettet. Mest karakteristisk er det mørke næb med skarptegnede, orangegule kander.
Se flere billeder af Knaranden    



Taffelanden  Tilbage til start


Taffeland han med sit let kendelige rødbrune hoved. (foto jan. 2001)
Taffelanden kan ses overalt i landet, mest i vinterhalvåret. Den er dog væsentlig mere almindelig i nogle egne end i andre og optræder i største tal i Limfjordsområdet (særlig i Ulvedybet) samt i den sydøstlige del af landet (undtagen Bornholm).

Arten yngler også i Danmark, mest på Sjælland, den sydlige del af resten af øerne og egnene i nærheden af Limfjorden, og landets største yngleplads er Vejlerne.

Hannen i sin pragtdragt (okt.-maj) er med sit rødbrune hoved, sorte bryst og lysehgrå krop en meget smuk og let genkendelig dykand. Eclipsedragten er en afbleget udgave af pragtdragten. Hunnen er uaselig brunlig og kendes bedst på hovedets typiske trekantede profil.



Hannen set fra front. (foto jan. 2001)

Hunnen, der ikke er så farvestrålende. (foto jan. 2001)

Taffelanden kommer os tættest på livet i isvintre, når større eller mindre flokke ligger i vågerne og lader sig fodre. De har da - pga. sult - aflagt deres skyhed og kan observeres på ganske nært hold.

Disse 2 fugle er fotograferet i søerne januar 2001 og var de eneste, vi så det år, men de efterfølgende år har vi set en del til dem. Selv i sommeren 2004, f.eks. den 1. august 2004, har vi set nogle par.

I 2005 - kom de første par allerede i slutningen af september, og i løbet af oktober var der en meget stor flok.



Troldanden  Tilbage til start


Troldanden er en lille elegant dykand, der er let kendelig på hannens sorte overside, bryst og hoved, som danner kontrast til den hvide krop.

Hunne er mørkebrun, ofte med lidt hvidt ved næbroden.


Troldand, han (april 2006)

Fåtallig ynglefugl i Danmark i søer og moser, hvor den som regel yngler i hættemåge-kolonier.


Her er hunnen på land.

Her er et troldandpar

Troldanden er en meget almindelig træk- pog vintergæst, og i enkelte søer og kystområder samles de i flokke på flere tusinde fugle. Her ved Københavns søer, er den en standfugl, men der kommer dog en del vintergæster.



Hvinanden  Tilbage til start



Hvinand, han (januar 2007)
Hvinanden er ca. 46 cm. En kraftigt bygget, korthalset dykand med et bemærkelsesværdigt sort og trekantet hoved. Hannen i pragtdragt (okt. - juni) er meget karakteristisk i sin overvejende hvide dragt, det grønsorte hoved med en stor hvid plet mellem næbbet og det lysende gule øje. Hunnen har grå krop, brunt hoved, mørkeblåt næb med et gult bånd og et hvidt halsbånd.

Hvinanden er en meget almindelig træk- og vintergæst i danske farvande, i mindre antal også i vore søer. Arten forekommer ved samtlige danske kyster og er blandt dykænderne den med den jævneste udbredelse.


Hvinanden er ved at klø sig med sit ben (jan. 2007)

Her er er Hvinanden set bagfra (jan. 2007)

Hvinanden foretrækker ret beskyttende, lavvandede område. Det typeiske billede af hvinanden er, at den optræder enkeltvis eller nogle ganske få fugle sammen. Den er en relativ sjælden gæst i Københavns Søer, men en eller to ses dog ca. hver vinter.



Grågåsen  Tilbage til start

Grågåsen, som holder til på Fugleøen i Sortedamssøen oppe ved Østerbrogade, er den største og lyseste af de grå gæs. Eneste gås der - sammen med kortnæbbet gås - har lyserøde ben. Næbbet er uden sorte aftegninger. Lys forvinge ses i flugten.


Grågåsefamilien med sine små ællinger - (maj 2001).

Eneste almindeligt vildt ynglende gåseart i Danmark. Yngler i lavvandede søer og moser, desuden på holme og småsøer i salt- og brakvand. Græsser på enge og strandenge.


En voksen gås med sine store unger - (juni 2005).

En gåsefamilie i vandet og en på land - (maj 2005)

Generelt set er gæs meget sky. De vil derfor tit leve en skjult tilværelse - specielt i den tid, hvor gæslingerne vokser op. I den periode fælder de gamle fugle også svingfjerene og er i ca. 5 uger ude af stand til at flyve. - Men i Københavns Søerne har grågåsen åbenbart blevet vant til mennesker, da den færdes ret vant på stierne, hvor der kommer mange mennesker. Flokken i søerne er vokset fra et par i 2001 til ca. 20 fugle i 2005.
Se flere billeder af grågæs    


Canadagås  Tilbage til start


Canadagåsen med sit typiske sorte hoved med den hvide splis - (maj 2005)

Det er klart den største af vores gæs, bliver op til 95 cm. Udseendet der er meget karakteristisk, ses med en hvid plet på struben og på kinderne, der står i stærk kontrats til den sorte farve på hals og hoved. Har brunlig, svagt tværbåndet krop.

Det er ikke en typisk ynglefugl i Danmark, da den foretrækker at yngle på lidt køligere lokaliteter, men den bliver en statig hyppigere og mere talrig vintergæst i Danmark. Og som ynglefugl er den så småt ved at etablere sig få steder på fyn, Vestsjælland og Bornholm.


Strækker hals, så vi kan se, hvordan den ser ud - (maj 2005).

Står sammen med en svane og spiser - (maj 2005)

Selvom den ofte er i Danmark som trækfugl, har jeg aldrig set den i Københavns Søer, men i maj 2005 var der en enkelt i Peblingesøen, hvor den holdt til sammen med de unge svaner. Det er i øvrigt underligt, at der ikke er flere her i Danmark, da der blandt andet i parken i Malmø findes rigtig mange af dem.



Grønbenet Rørhøne  Tilbage til start


Voksen Grønbenet Rørhøne.
Den Grønbenet Rørhøne er lidt mindre end Blishønen og med en rød pandeblis, gult næb og lys stribe langs kroppen.

Et kendetegn er, at både i vandet og på land vipper den hele tiden med halen, hvorunder de hvide underhaledækfjer lyser op.

Den flyver dårligt og kluntet. Når den skal lette løber den først et langt stykke hen over vandet.



Her er den i vandet.

Den voksne fugl med sin unge foran (uden rød pandeblis ).

Den Grønbenet Rørhøne er en almindelig ynglefugl i Danmark og findes navnlig i tilgroede småmoser og søer. Det er en lille sky fugl, som det var lidt svær at få fotograferet.



Blishønen  Tilbage


Blishønen er let kendelig på sin sorte fjerdragt og hvide næb og pandeblis. Den opholder sig mere frit fremme på vandet en andre vandhøns og dykker ofte efter føden.


Den voksne Blishøne (april 2006)

Blishønen har et lille hoved, der nikker under svømningen. Den flyver ret tungt og lander på vandet med et stort plask. Er en almindelig ynglefugl i Danmark i søer og moser. Om vinteren samles de i store flokke i isfrie søer og ved kysterne.


Blishøne på reden med sine unger (juni 2003).

Blishøns ude at svømme med sine unger (juni 2003) .

Blishønen lægger 5-14 æg i april og udruges af magerne i fællesskab på 21 - 24 dage. Ungerne fordres af begge forældre. De er selvstændige ca. 30 dage gammel, men først flyvefærdig i en alder af ca. 60 dage.


2 unger, hvor deres røde hoveder ses tydeligt (juni 2003).

Ungfugl (august 2001).

Dunungerne har nøgent og rødt hoved, en blå plet over øjet og gul strube. Ungfuglene har ingen specielle kendetegn. De er mørk gråbrune med lysere hoved, hals og bryst end de voksne blishøns.



Toppet lappedykker  Tilbage til start


Toppet Lappedykkere - (april 2006)
Den Toppet lappedykker er den største af lappedykkerne og let kendelig i yngledragten på de to sorte fjertoppe på hovedet og fjerkrave på siderne af hovedet. Den dykker fortrinligt og svømmer ofte lange strækninger under vandet.

Den yngler i mellemstore og store søer, desuden enkelte steder i fjorde og ved brakvandede kyster. Det er en ret almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den har været i fremgang i de senere år.



Toppet Lappedykker (hun).

Her har den fanget en fisk (april 2006)

Selv om det er en sky fugl - tæt på land - ser man mange af dem, og de er ganske underholdende med deres dykkeri, hvor man så kan gætte på, hvor de dukker op. I yngletiden ser man ofte ungerne blive transporteret på rykken af forældrene.
I flugten ser den ekstremt lang ud, fødderne rager langt bagud under den korte hale.
Flere billeder af Toppet Lappedykker.

Toppet Skallesluger  Tilbage til start


Toppet skallesluger er en ret almindelig ynglefugl ved de danske kyster, hyppigst i de indre farvande i den sydlige del af landet samt i Limfjorden.

Her i landet ses fuglen sjældent i ferske vande, men opholder sig dog indimellem i søer nær kysten. Her er den fortograferet i Sankt Jørgen Sø i januar 2001.

Den manglende optræden i ferske vande i Danmark er bemærkelsesværdig, idet Toppet Skallesluger båed i Sverige og Norge findes i regulære bestande i søer langt inde i landet.


Toppet Skallesluger hun, med det brunrøde hoved og brungrå krop.

Typisk ses Toppet skallesluger parvis eller i småflokke ret tæt ved kysten. Her fouragerer fuglene ved dykning, ofte i samlet trop, eller de hviler på store sten i vandet evt. på selve kysten.

Dens strømlinede profil hører til en af de hyppigste fugleoplevelser ved den danske kyst. Om sommeren kan hunnen med ællinger ses på lavt vand, og den er da ikke særlig sky og optræder meget åbenlyst.


Toppet skallesluger hun.

Toppet Skallesluger er væsentlig mindre end stor skallesluger, som den i helhedsindtryk minder meget om. Hannen i pragtdragt (nov.-maj) er typisk med sit lange røde næb, mørkegrønne hoved med strittende toppe på isse og nakke, brune bryst, sin hvide hals og brogede krop. Hunnen ligner Stor Skallesluger, men har brungrå krop (ikke blågrå), samt en jævn overgang fra det brunrøde hoved til halsens og kroppens farver.



Stor Skalleslugeren  Tilbage til start


Stor Skallesluger-par tæt på iskanten vinteren marts 2001 .
Stor Skallesluger er en almindelig fugl i danske søer i vinterhalvåret. Her er den efter troldanden den talrigeste dykand. Arten forekommer dog hyppigere ved vore kyster, gerne på ret lavt vand.

I almindelighed er Stor Skallesluger ret sky, men under isvintre, hvor mange tærnges sammen i våger, ofte tæt på mennesker, kan den iagttages på kort afstand, når den fisker i det isfri område eller under isen.

Den opholder sig dog altid længst borte fra, hvor der færdes mennesker, og er derfor også svær at fotografere med et almindelig kamera.

Stor Skallesluger kan iagttages i stort set hele landet, men er dog mest udbredt i de vestjyske fjorde, Limfjorden, Ise- og Roskilde Fjord og langs kysterne omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster.

I søer med konstant færdsel kan fuglen i nogen grad vænne sig til mennesker, og den kan ses tættere på.



Her er et par, der svømmer i åbent vand.

Her er to hanner med deres karakteristiske udseende.

Stor skallesluger er den største af vore dykænder. En elegant bygget, slank, langstrakt and med et langt tyndt næb. Den ligger meget dybt i vandet.

Hannen er i sin pragtdragt (okt.-maj) meget karakteristisk i sin overvejende hvide dragt, mørke hoved og røde næb. Hunne er en grå fugl med rødbrunt hoved med top i nakken samt rødlig næb. Den ligner meget Toppet skallesluger, men kan bl.a kendes på en hvid strube, en skarp overgang mellem halsens brune farve og det hvide bryst og en mere blågrå farve på kroppen.



Fiskehejre  Tilbage til start


Fiskehejren er den eneste almindelige hejreart i Danmark. Den er let kendelig på sine grålige farver, de lange ben og den lange, næsten hvide hals med sorte striber på forsiden.

Den søger ofte bytte i lavvandede områder, hvor den enten står blikstille og stirre efter bytte i vandet, eller den bevæger sig med langsomme forsigtige skridt.


Fiskehejren, der står blikstille og venter på bytte.

Fiskehejren kan i flugten forveksles med en stor rovfugl, men vingerne er bueformede og benene stritter langt bagud. Den yngler i større og mindre kolonier i skove og plantager nær søer og lavvandede fjorde.


Fiskehejren lige før den forsøger at fange sin fisk.

Her er en flok Fiskehejre i træerne på Fugleøen i Sortedamssøen.

Ynglekolonier findes over det meste af landet, dog yderst spredt i Vestjylland og mangler i Vendsyssel og på Bornholm. Bestanden blev i 1991 opgjort til ca. 6.700 par.



Hættemågen  Tilbage til start


Hættemåger der hviler - (april 2006)
Hættemågen er den mindste af de almindelige måger, noget mindre end stormmågen. Den er meget tilpasningsdygtig, og den findes både ved kysterne og i indlandet, hvor den holder til i byer, på marker og enge samt i søer og moser

Er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, yngler i kolonier på op til mange tusinde par i søer, moser og ved kysten, især på småholme.

I sommerdragten er den meget let kendelig på den chokoladebrune hætte. I vinterdragten fældes hætten, så der kun er en plet bag øjet tilbage. Desuden har den røde ben og rødt næb.



Hættemågen med sin tydlig aftegning - (april 2006)

Hættemågepar kurtiserer - (april 2006)



Hættemåge letter (april 2006)

Hættemåge i flugt (april 2006)

En stigende del af bestanden af hættemåger er standfugle.
Se forskellem mellem Hættemågen og Sorthovedet måge .



Stormmågen  Tilbage til start


Stormmågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den ruger ved kysterne mange steder i landet, typisk på holme og småøer, men modsat mange andre mågerarter også hyppigt på "fastlandet".

Desuden ruger den i en del tilfælde ved søer og moser inde i landet, og også i Søerne i København, hvor der er mange Stormmåger.


Stormmågen med sine typiske gulgrønne ben og fødder og lille gulligt næb.

Stormmågen ligner med sine grå vingeoversider og sorte vingespidser en lille sølvmåge(havmåge). Den er dog klart mindre, slankere bygget og med smallere vinger. Hovedfaconen er også mere rund. Det giver fuglen et mere venligt udseende. Og i modsætning til hættemågens røde ben og næb, har Stormmågen gulgrønne ben og fødder og gulligt næb.


Her svømmer den rundt i Sankt Jørgens Sø.

Her er en ungfugl, som ses på den brogede underkrop.

Ungfuglen ligner andre mågers brungrå ungfugle, men kendes fra de store dels på størrelsen,dels på den hvide hale med et skarpt tegnet sort bånd yderst. Allerede i sin 1. ung-dragt (fra efteråret) får den grå ryg. Er udfarvet godt to år gammel.



Svartbag  Tilbage til start


Svartsbagen holder næsten udelukkende til på havet og ved kysterne, sjældent i indlandet (Vi har dog en 4 - 5 stykker i Sct. Jørgen Sø i København. Det er en ret fåtallig forekommende ynglefugl i Danmark. Hvis den yngler her, sker det i mindre kolonier eller enkeltvis (flest i Kattegatområdet og næsten udelukkende på småøer. Den holder mest til sammen med Storm- og Sølvmågerne.


Svartsbag med sine sorte vinger, gule næb med den røde plet.

Svartbagen er den største og kraftigste af verdens måger (64 - 78 cm). Den er ligesom sildemågen sort på vingernes overside. Har bred, hvid vingebagkant og lysende hvide felter på vingespidserne, synlige på lang afstand. Benene er blegt kødfarvede.


Her i flugt, hvor den hvide vingebagkant ses tydeligt.

Svartsbag set fra front

Ungfuglene ligner i deres brunspættede fjerdragt de andre store måger, men kan kendes på den tunge flugt, størrelsen, det store, grove næp og de brede vinger. Hovedet er dog lysere og halen overvejende hvid inden for det sorte terminalbånd.

Det er generelt en meget sky fugl, der er svært at komme på fotohold på med et alm. kamera. Det lykkedes dog at fotografere den i Sct. Jørgens Sø den 1. august 2004.



Sølvmågen  Tilbage til start


Sølvmågen med det meget gule næb og den røde plet (april 2006)
Sølvmågen også i daglig tale kaldet Havmågen er langt den almindeligste af vore store måger. Den yngler i de fleste egne af landet, fordelt i ca. 200 kolonier med langt de fleste ved kysterne, typisk på mindre øer og holme. Enkelte steder ruger den også ved søer og moser inde i landet og er på det seneste også begyndt at ruge på tage i større byer.

Den danske bestand er vokset kraftigt i sidste århundrede og bestod i 1988 af ca. 56.000 par.

Sølvmågen ligner stormmågen meget. Sølvmågen er dog meget større, har bredere vinger, lyst øje og en ret rovfugleagtig profil med et kraftigt gult næb med rød plet. Vingeoversiden og ryg er grå, vingerspidserne sorte med hvide pletter yderst. Benene er på de fleste Sølvmåger her i landet lyst kødfarvede.

De gråbrune ungfugle er svære at adskille fra Sildemåger og Svartbags. Sølvmågen har dog en mere ensfarvet overside med mørkere, mere plettet og marmoreret overgump og mørkere hale end de øvrige arter.



Her ses tydeligt de kødfarvede ben - (april 2006)

Her en ungfugl med den typiske spættede dragt.

De fleste danske sølvmåger er strejffugle, der overvintrer i vore egne farvande. Et mindretal trækker i perioden aug./sep. til marts/april til Vesteuropa. Danmark besøges også på alle årstider af Sølvmåger nord- og østfra.

Flere billeder af Sølvmågen    
Skarven  Tilbage til start


Skarven er i dag en almindelig ynglefugl i Danmark, og bestanden er inde i en meget stigende udvikling. Efter at have ynglet fast i 3 kolonier (Vorsø i Horsens Fjord, på Ormø i Sydsjælland og ved Brændegård-søen på Fyn) har Skarven de seneste år etableret en række nye kolonier.

Den er normalt ret sky og holder sig i passende afstand fra mennesker, men som den efterhånden breder sig mere og mere, er den også blevet mere "fortrolig" med at være tæt på mennesker, som i Søerne i København.

 
Skarven i sin typiske silhuet (maj 2008) .
 

Skarven har kun været i Københavns søer siden 1997, hvor de første fugle blev iagttaget (i hvert fald af mig), og i dag er der allerede hundredvis af dem. De holder mest til på Fugleøen i Sortedamsøen ved Østerbrogade, men der er også enkelte stykker i de andre søer.


Her er skarven i sit rette element (april 2006)

Her er den i en typisk position, hvor den tørre vinger (maj 2008).

Skarven har været stærkt forfulgt herhjemme på grund af ødelæggelse af redetræerne i ynglekolonierne og påstået skadelighed for fiskeriet - Og der har også været mange diskussioner over dens tilstedeværelse i Københavns Søer, ligesom der har været gjort forskellige forsøg fra flere sider for at få den væk.

I begyndelsen af 2005 forsvandt den pludselig, og jeg har ikke fundet ud af hvorfor, men sidst i juli og begyndelsen af august 2005 dukkede en hel flok op igen, og det ser nu ud til, at bestanden bliver større og større for hvert år.

Flere billeder af skarven    


Tilbage tilbage til toppen